Hjælp til oprettelse af bruger
Når du opretter en bruger skal vi bruge nogle få oplysninger om dig, dels for at du kan identificere dig selv overfor systemet, dels for at vi kan komme i kontakt med dig, hvis f.eks. en anden bruger er interesseret i at kontakte dig.
For at identificere dig overfor systemet, skal du opfinde et brugernavn og en adgangskode. Disse to informationer skal du oplyse hver gang du ønsker at oprette, ændre eller slette informationer som du har lagt ind her på sitet.
Brugernavnet må ikke findes i forvejen, så du kan risikere at systemet, under oprettelsen, beder dig at finde et andet brugernavn, hvis det du vælger er optaget.
Adgangskoden bestemmer du selv, men det anbefales at du vælger en adgangskode som består af store og små bogstaver, samt tal - det giver typisk den sikreste adgangskode.
Vi skal også bruger nogle oplysninger om dig og det er dit navn, din e-mail og dit telefonnr.
Navnet skal vises i forbindelse med de indlæg du er ansvarlig for her på sitet. Det vil blandt andet sige annoncer som du indrykker og evt. fremtidige faciliteter, så som kommentarer/spørgsmål til andre brugeres annoncer og indlæg i fora her på sitet.
Din e-mail adresse skal vi bruge til at komme i kontakt med dig. Dette kan blandt andet ske når vi vil sende dig et nyhedsbrev angående nye tiltag på sitet eller når en anden bruger på sitet anmoder om at komme i kontakt med dig på grund af en annonce du har indrykket.
Din e-mail adresse vil ikke på noget tidspunkt blive videregivet til andre, ej heller vist på websitet (til andre end dig selv når du ser eller retter dine oplysninger). Det vil med andre ord kun findes på webserveren, sålænge du er tilmeldt som bruger her på brugtbueudstyr.dk.
Det er vigtigt at du oplyser en gyldig e-mail adresse, da denne benyttes til at aktivere din profil med. Det foregår på den måde at du får en e-mail, på den adresse du har oplyst, som indeholder et link du skal klikke på, for at aktivere din bruger her på sitet. Dette er gjort for at beskytte mod misbrug af din e-mail adresse, det vil sige, således andre ikke kan tilmelde sig med din e-mail adresse.
Telefonnr. er valgfrit at udfylde, men hvis du udfylder det, vil det blive vist sammen med annoncer du opretter her på sitet og dermed gøre kontakten hurtigere for brugere og andre personer som evt. er interesserede i det du formidler via sitet.